Min baby shower

in Baby boy, januar 16, 2019

Alle billeder er taget af Astrid Hovman, og redigeret af Jon Mørck.

Hej søde piger, og velkommen tilbage til bloggen. De sidste par dage, har været ret hektiske og derfor blev alle de planlagte indlæg rykket en del. I lørdags var jeg på besøg hos ‘madklubben’. Vi er fire piger, der har mødtes over middag de sidste par år og selvom der sagtens kan gå et halvt år før vi ses, så er det altid så hyggeligt og snakken går altid i mange timer. Om søndagen skulle A og jeg så hjem til nogle fælles venner til brunch, der viste sig at være min baby shower. Og sikke en dag!

Jeg er stadig helt overvældet over det arrangement de havde sat op for mig. Så meget, lækker mad. Fantastiske gaver til mig og lille manden. Festlige selskabslege. Og en masse dejlige veninder og familie, som jeg er så taknemmelig for at have i mit liv.

Baby er i skrivende stund 80% udviklet og der er kun 57 dage til termins dagen. De sidste par uger, er virkelig gået stærkt og jeg håber lidt på at de sidste to måneder kommer til at gå lige så hurtigt. Vi mangler stadig at få lidt ting på plads, men jeg er virkelig begyndt at glæde mig til at få lille manden i armene. Og denne baby shower gjorde bare det hele en smule mere virkeligt.