Gravid uge 33

in Baby boy, januar 18, 2019

Det blev slet ikke til så mange indlæg i denne uge, som jeg havde håbet på. Mit eget lille nytårs forsæt på bloggens vegne, var ellers at opdatere oftere, men ak. Sådan skulle det ikke gå – måske det bliver bedre i næste måned? I hvert fald synes jeg at der har været nok ting at bruge tiden på i januar måned og mit overskud har stadig ikke fuldt med ind i det nye år. Så hvor jeg havde en masse planer om en masse indhold, så har jeg brugt de fleste dage på sofaen med tv og smerter. En god cocktail.

Som jeg fortalte om i sidste opdatering omkring graviditeten, så er jeg fuldtidssygemeldt frem til fødslen, hvor min barsel så begynder. Og vi er nu gået ind i uge 33 – 33! På den ene side synes jeg at tiden flyver af sted, og på den anden side synes jeg at der er utrolig lang tid til termin. Jeg har lige været til min sidste læge aftale, og alt er i skønneste orden. Så hvad er der sket siden sidst i forhold til baby?

Jeg har fået en anti D sprøjte. Jeg har blod typen rhesus negativ og lille manden har fået rhesus positiv, efter min mand. Hvilket ikke er det bedste mix – ikke at det har noget med denne baby at gøre, men hvis vi vil have en baby til, så kan det give komplikationer. Derfor har jeg fået en sprøjte og skal have endnu en når jeg har født. Jeg må indrømme at jeg ikke har helt styr på hvordan og hvorledes, men det er i hvert fald utroligt at man kan få en sprøjte for noget, der før i tiden kunne lede til at både mor og baby kunne dø af det.

Ellers er lille manden fortsat en smule for lille, men stadig inde for normal kurven. Så der er intet at være bekymret for der. Mit blodtryk har det meste af graviditeten ligget utrolig højt, men er nu kommet helt ned på 125 (i stedet for et sted i 140’erne) så det har virkelig hjulpet at jeg kan tage dagen en smule mere afslappet, end hvis jeg var på arbejde hver dag. Baby værelset er så småt også ved at tage form, vi mangler faktisk bare at dekorere lidt med diverse billeder og hylder. Så der er ved at komme styr på det hele!

Åh, og så er der de famøse kilo. Jeg har aldrig vejet så meget i hele mit liv! Puha.. Der er ikke underligt at jeg bliver forpustet bare af at kigge på en trappe. Jeg har taget små 15 kilo på, på nuværende tidspunkt. Jeg kan godt sige jer, at jeg glæder mig til at han beslutter sig for at komme ud, og jeg kan begynde at få min gamle krop tilbage. Dog er jeg begyndt at vænne mig en smule mere til den ekstra vægt. Som jeg nævnte i dette indlæg, så har jeg haft meget svært ved at finde mig tilpas med de ekstra kilo. Jeg har altid været rimelig slank, så når maven pludselig er så stor at jeg knap nok kan se mine egne fødder, så giver det altså et lille knæk på selvtilliden.

Men som sagt, så er jeg ved at indfinde mig lidt med det – meget fint, når der nu “kun” er små to måneder tilbage med denne store mave. Men i hvert fald, så var jeg igen på tur med Astrid i mandags, hvor vi fik skudt et par billeder. Men hold nu fast, hvor var det en kamp. For det første for at finde et sted, der var nogenlunde til at skyde op af. Vi gik rundt på Frederiksberg, og er man i den “forkerte” ende af Frederiksberg, så er der bare ikke særlig fotovenligt. Og så var det møg koldt og utrolig blæsende. Hvilket gjorde at jeg to dage senere, nærmest kun kunne ligge på sofaen af bar smerter i underlivet. Jo jo, det er en sjov fornøjelse, det der med at være gravid.

En anden sjov ting, jeg har fundet ud af som gravid, er at jeg kan svede utrolig meget, selvom jeg fryser. Jeg har det simpelthen bare så varmt hele tiden, at selv når jeg ikke kan mærke mine fingre, så sveder jeg. Den store mængde af ekstra blod og de ekstra kilo, gør at jeg er en stor omvandrende varmepude. Herhjemme sidder jeg også altid i en lille top og har det varmt, hvor min kære mand sidder med en stor trøje og fryser. For vi skal ikke have alt for meget varme på, før sveden løber af mig. Så når jeg skal ud af døren, er det lag-på-lag moden, som jeg tyr til. Ligesom på disse billeder, hvor jeg har en tanktop indeunder min sweater, og ellers min frakke (som ikke kan lukkes længere) og et tørklæde. Masser af lag, der kan tages af.

Meeeeen det hele er jo heller ikke bare til at brokke sig over. Der er også gode ting ved graviditeten. For eksempel har jeg det rimelig godt med tanken om at jeg aldrig er alene. Der er altid nogen med mig, hvilket især blev virkeligt da jeg begyndte at kunne mærke ham, når han sparker. Og nu er sparkene så tydelige, at man kan se på min mave, når han tumler rundt derinde. Dét bliver jeg aldrig træt af. Det er faktisk lidt hyggeligt – selvom det hurtigt bliver en smule alien agtigt, hvis man tænker alt for meget over det..

Ventetiden er ikke min stærkeste side, og jeg er rimelig utålmodig for at få ham ud – dog vil jeg selvfølgelig stadig helst have at han bliver derinde indtil han er helt klar. Og eftersom han jo er en smule for lille, så er der jo god sandsynlighed for at jeg går lidt over tid, før han synes han er stærk nok til at kunne komme ud og hilse på verden. Men jeg ruster mig med tålmodighed. Så er der længere tid til at få styr på hans værelse. Og stadig lidt tid til at drikke kaffe med veninderne – og ikke mindst få catchet op på en masse serier. For ærlig talt, hvad skal man ellers lave, når man er på barsel??