Er der noget bedre end brunch? Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om meget. Der er bare ikke nogen bedre måde at starte sin weekend på, end med lækker brunch. Og jeg har efterhånden været på en god del restauranter, for at finde mine yndlings steder. Jeg har tidligere tippet om Les Trois Cochons, og i dag har jeg tre nye tilføjelser til lækre steder at spise brunch i København.

Apartment 38. For et lille års tid siden, var jeg inviteret på besøg hos Apartment 38. En lille hyggelig café på Frederiksberg – tæt på Forum metro station -, der mest af alt føles som en daglig stue. Deraf navnet, of course. Der er sofa områder, lyskæder, planter og magasiner. Hele atmosfæren er bare så hyggelig. Jeg besøgte caféen sammen med Malue, hvor vi fik deres brunch menu. Alt hvad hjertet kunne begære af croissant, frugt, brød med pålæg, yoghurt og smoothie bowls med topping. Og selvfølgelig kaffe. Kaffe skal der til, og deres kaffe er virkelig i top klasse. Så det blev også til mere end bare en enkelt kop.

Jeg har besøgt caféen et par gange efterhånden og det er aldrig et skuffende besøg. Min tanke er også at nå forbi i løbet af min barsel. Caféen er placeret perfekt til at ‘people watche’, og da foråret for alvor er ved at være over os, så er det jo det perfekte sted at placere barnevognen og tage en kigger sammen med kaffen.

Sidecar. En spontan brunch aftale med manden, endte ned af en sidegade på Nørrebro, hvor vi fandt Sidecar. Det, der først fangede mit blik, var deres lyskæder udenfor. Ja, alt med lyskæder kan få mig til at stoppe op. Det var lidt svært at få et bord (hvilket jo kun kunne tyde på at det var en populær restaurant) men vi endte med at få et bord udenfor. Under lyskæderne, wuhu!

Hos Sidecar har de en lækker brunch buffet med alt hvad du overhovedet kan komme i tanke om – af vegetariske retter. Du vælger her en ‘hoved brunch’, som for eksempel kan være pandekager, pølser og æg – og så er den store brunch buffet inklusiv i det. Der er også vegetariske hoved retter at vælge i mellem, så som chia grød og yoghurt med bær. De har så mange forskellige retter at vælge imellem og alt deres mad, er bare fantastisk. Jeg vil tro at konceptet retter sig til vegetarer, men man kan som kød elsker også sagtens nyde at spise her. Min mand var i hvert fald meget glad da vi gik derfra. Og selvfølgelig noget af det vigtigste; kaffen. Den er godkendt!

Mad & Kaffe. Du må næsten kende Mad & Kaffe allerede. Hvis ikke, så skal du til at komme af sted i en fart! Det er vitterligt det aller bedste af det bedste. Konceptet er meget enkelt. Du får en menu til at afkrydse, når du ankommer til restauranten. Her står der alt fra æg, pølse, avocado, brød, yoghurt, snegl, grød og meget mere. Du kan her krydse af hvad du vil have, og får det hele serveret på en brunch tallerken. Så den er fuldstændig skræddersyet til dig. Jeg elsker det!

Det eneste minus ved det hele, er at det er så populært. Så det kan være meget svært at få et bord, med mindre du kommer ligeså snart de åbner. Det er nemlig ikke muligt at booke bord hos dem. Manden og jeg har lært kun at komme inden klokken ni, da vi ellers altid er blevet bedt om at vente i op til tre kvarter. Og når man er sulten, så er det bare ikke lige hvad man har lyst til. Men med lidt planlægning, så kan du komme til med det samme. Og det er det værd, at planlægge dit besøg hos dem.

Vi skal selvfølgelig også runde kaffen, som også er i særklasse. Men det samme er deres andre drikke. Deres juice er helt fantastiske, og jeg ender altid med både at tage en kaffe og en juice – og nogle gange slutte af med en chai, for det hele er bare så lækkert!